★ ★ ★ ★ ☆ ☆
“Dilemma” i Nordjyske Stiftstidende af Jens Henneberg (07.04.2014):
“Låsesmeden som gjorde modstand”
ERINDRINGER Ole Houmann: “Dilemma” 24. januar i år døde den 92-årige modstandsmand Villy Faurholt Troelsen i Aalborg, som han var flyttet til.
Han er omdrejningspunktet i den bog, som den pensionerede økonomidirektør Ole Houmann, bosiddende i Vestbjerg, nu debuterer med som forfatter.
Den 22-årige københavnske låsemontør på Ruko, Villy Troelsen, var medlem af den legendariske modstandsgruppe Holger Danske, og han var involveret i både sabotager og stikkerlikvideringer.
Han blev taget til fange af Gestapo 2. februar 1945 og overlevede ved et utroligt held bombardementet 21.
marts samme år af Shellhuset, hvorefter han blev overført til Frøslevlejren, hvor han opholdt sig til befrielsen 5. maj 1945.
Da han blev spurgt om, hvorfor han valgte Holger Danske frem for BOPA, brød hans socialdemokratiske indstilling igennem: ” Det kunne overhovedet ikke komme på tale, de var jo kommunister!” Villy Troelsen overlevede. Houmann nævner, at beregninger viser, at tiden som aktiv modstandsmand i gennemsnit lå på ½ år. Derefter var de enten døde, taget til fange eller på anden måde sat ud af spillet.
Men Troelsen var mærket, først og fremmest af likvideringen af stikkeren Carl Marius Robert Frederiksen 19. januar 1945. Da han sammen med en kammerat modtog ordren, havde han ingen problemer.
På Kongens Nytorv fik de kontakt med Frederiksen, der pludselig blev et menneske: “Han er en høj og statelig mand, han er særdeles velklædt.
Men han ligesom udstråler nedladenhed og overlegenhed over for andre mennesker”.
I dag ræsonnerer han: ” Jeg har aldrig fortrudt min handling: Men jeg har tit tænkt på, om det ikke er lidt fejt at skyde en mand ned bagfra!” Men han var ikke i tvivl om, at likvideringerne var nødvendige.
Han fortæller: ” Efter krigen er der mange, der vil kloge sig på likvideringerne. Meget er det rene vrøvl, som jeg ikke gider høre på. Så jeg holder bare min mund med, at jeg har deltaget i modstandsbevægelsen.” “Dilemma” har Houmann kaldt sin bog. Et af dem var Christian Michael Rottbølls tragiske skæbne. Myndighederne fastholdt, at dansk ret skulle gælde i Danmark.
Det var okay med tyskerne, så længe de danske myndigheder selv gjorde det nedrige arbejde med at opklare, arrestere og dømme modstandsfolkene. Denne holdning var årsagen til, at dansk politi dræbte en dansk modstandsmand.
Troelsen fortsatte efter befrielsen sit arbejde på Ruko i København og blev sendt til Aalborg for at starte en filial.
Han bagatelliserer de psykologiske omkostninger og har ikke ladet sine omgivelser mærke noget fra den bevægede tid i hans tilværelse.
Ole Houmann perspektiverer Troelsens indsats gennem en historisk redegørelse om de fem år, men det er det fængslende portræt af en yderst beskeden modstandsmand, der hæfter sig i læserens hukommelse.”