Et stykke glemt Danmarkshistorie

Forsvars- og Garnisonsmuseet viser et stykke glemt danmarkshistorie i udstillingen Tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Udstillingen blev åbnet af det tidligere flygtningebarn Renate Völker, der i dag bor i Amligehausen. 

Udstillingen fortæller historien om, hvordan om de 250.000 forhutlede og traumatiserede flygtninge, der i månederne februar/maj 1945 kommer til Danmark, er i den danske fortælling retoucheret ud, og er for de fleste nutidsdanskere ukendt.

Flygtningene er under frygtelige forhold flygtet fra deres hjemstavn i Østpreussen og Pommern for at komme mod vest, væk fra de hævntørstige og brutale russiske soldater, der stormer frem fra øst. 
 
Den danske befolkning der dengang tæller ca. 4 mio., får efter befrielsen forsorgsansvaret for de tyske flygtninge frem til februar 1949. Om den kollektive danske glemsel skyldes, at flygtningene holdes helt isoleret fra den danske befolkning, i lejre, der ofte er beliggende i øde landområder, eller den skyldes andre forhold, vides ikke.
 
Det er en allieret beslutning, at flygtningene skal forblive i Danmark efter krigen. Rigtigt eller ej er vurderingen, at flygtningene vil have det bedre i Danmark frem for at blive sendt tilbage til Tyskland. Specielt den vestlige del af Tyskland er i forvejen overfyldt med 20 mio. flygtninge. De er fordrevet fra de landområder mod øst, der er efter krigen er blevet polsk og russisk krigsbytte. 

Omkring 38.000 flygtninge ankommer til Aalborg, der på det tidspunkt tæller 50.000 indbyggere. Flygtningene interneres i de tidligere tyske militærlejre i og rundt om byen. Bl.a. rummer den tidligere Vandflyveplads i Aalborg Vestby 7.000 flygtninge frem til 1949. Det er her Forsvars- og Garnisonsmuseum holder til idag.